Jeg har fået mit endelige brev fra Roskilde Gymnasium. Klasseliste, nyttigt info, velkomstbrev - all that shit. Vi skal på hyttetur d. 16. - 17. august. Vi skal sove der. Vi skal spise der. Jeg skal spise med 28 mennesker, jeg slet ikke kender. Og sove side om side med dem. Min paranoia kommer til at holde mig vågen hele natten.

Og seriøst... 26 fucking tøsebørn og kun to drenge? Forhelvede. Teenagepiger gør mig ekstremt angst. Og så mange af dem? Jeg bliver sgu da nød til at dope mig med nervemedicin igen.

Lige pludseligt så forsvandt lysten til at komme på gymnasiet. Det er ikke det, jeg har drømt om. Men jeg ved jo godt, jeg aldrig ville kunne klare high school i udlandet. Jeg ville ikke kunne klare det, jeg ville gå ned med angst og ja... Jeg ville ikke kunne klare det. Jeg ville også savne alle herhjemme alt for meget. Men det er bare... en drøm, jeg har haft siden 5. klasse. Men det må så blive i et andet liv.
Jeg ville alligevel aldrig få lov, da man skal være stabil psykisk for at blive udvekslingsstudent, hvilket er det sidste, jeg nogensinde bliver.