Jeg gik alene hjem fra en venindes hus ved midnat igår. Jeg var en smule fuld, men ikke noget vildt. Gik den forkerte vejr, begyndte at græde, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg var. Da jeg endeligt fandt den rigtige vej, begyndte jeg at løbe. Men det var som om der var nogen bag mig, nogen der åndede mig i nakken. En arm der rørte min. Men da jeg vente mig om, var der ikke nogen. Jeg skreg og skreg, løb så hurtigt, jeg var ved at falde. Det var virkeligt som om der var en. Jeg ringede til min mor som hentede mig. Jeg rystede, kunne ikke tale sammenhængende af angst og var helt ude af den. Troede jeg skulle dø.