En dåre fri af Beate Grimsrud.

Jeg kan ikke være i lejligheden. Gulvene skråner mod de farlige vinduer ud til gården. Jeg bor på syvende sal. Vinduerne trækker mig til sig. Jeg kan kaste mig ud. Jeg kan springe. Jeg er bange. Jeg snakker og kan ikke holde op. Jeg er den der fortæller, og den der fortælles om. Den med stemmer i hovedet. Den der snakkes i, i det uendelige.
Må forsvare mig mod stemmernes påstande. Må svare på deres tilråb. Må gøre gentagne bevægelser med armene i  hjørnet af køkkenet. Igen og  igen, som de siger jeg skal.
Hvad der sker der hvis jeg ikke gør det? Jeg kan revne. Jeg går i stykker. Hovedet deler sig. Hele lejligheden kan ryge ud af huset som en kommodeskuffe.