I nat har min kæreste sovet hos mig. Jeg har fået ny seng, så der er rent faktisk plads til os begge. Det var ret hyggeligt, selvom jeg ikke kunne sove. 

Da vi skulle spise aftensmad igår, kun os to, røg humøret dog. Spiste lidt salat og sådan, og ja, mit humør blev som altid dårligt, og jeg ville egentligt helst være alene. Men hvilken kæreste ville bede sin egen, dejlige kæreste om at gå, fordi hun følte sig fed og klam, og helst ville græde alene?

Vi satte os op og så Avatar. Den er faktisk ret god og lang, hah. Men hyggelig nok. På min madplan (som jeg ikke følger, medmindre min mor overvåger mig) står der, at jeg skal have en smoothie ved 9-10 tiden. Min kæreste blev ved med at sige alle mulige søde ord og prøvede at få mig til at drikke den.... Og så begyndte jeg fucking at græde. 

Men det værste?

Han blev så bekymret, at han også græd. Jeg er et frygteligt, frygteligt menneske.