Selektiv mutisme.

Igennem mange, mange år, har jeg gået rundt og troet, at noget var helt galt med mig. At noget gik galt inden i mig, da jeg blev født. At jeg ikke var god nok til at leve, (fordi det tror jeg jo slet ikke stadig, host host). Jeg var så fucking genert. Mit værste mareridt var at snakke foran andre, hvilket virkelig fik konsekvenser, da jeg startede i skole. Nogle troede, at jeg ikke kunne tale. Og senere troede de, at jeg var arrogant.

Først nu har jeg fundet ud af, at jeg led af selektiv mutisme. Og har nok stadig lidt af det i mig endnu...