"Just because you're breathing doesn't mean you're alive."

Lige siden jeg var like, 11 år har jeg haft sådan en tanke som har freaket mig fuldstændigt ud.

Lukkede øjne, mens tanken: "Jeg lever. Jeg lever. Jeg lever. Jeg lever. Jeg lever," kørte rundt i mit hovede. Hver gang jeg gentog ordenen, føltes det mindre og mindre sandt. Det var som om, det hele var en drøm, jeg levede i.

Eller ok, rettere sagt et fucking mareridt som bare aldrig stopper.