Indtil videre har det været en fucking dum dag. Pga alt muligt lort, tanker, angst, har jeg ikke kunne sove i nat, så da jeg står op, er ved jeg at falde ned af trappen pga træthed.
Spiser en smule frugt, men heller ikke mere. Går i seng igen, men kan ikke falde i søvn. Min far kommer hjem fra Nigeria i sit eget humør - som er lidt a lá "vi gør det på min måde, ellers er du fuldstændig dum og forkert og åndssvag og til grin". Jeg magter ikke at snakke med ham, så jeg går op i seng igen for at sove, og er lige ved at falde i søvn, da han pludseligt står og råber, at jeg skal tage vasketøjet ned. Uden et ord gør jeg det i den silende regn, bliver selv gennemblødt og iskoldt. Skifter tøj, går i seng igen. Når lige at få varmen før jeg får at vide, at jeg skal støvsuge. I hele huset. Plus hans elskede udhus, som han altid er i.
Føler mig som fucking askepot.


Og jeg har aldrig, aldrig, ALDRIG set ham støvsuge, feje, hænge tøj op, lægge tøj sammen, vaske gulv eller noget lignende. Aldrig.


Men skal stryge nu, så... farvel.