"Don't pity the dead, pity the living."

Hver aften, når jeg går i seng, håber jeg på, at jeg ikke vågner igen. At det hele stopper. Smerten.
Måske er jeg allerede død nu,  men jeg vil helt væk. Jeg vil ikke være på jorden mere, jeg vil ikke tænke mere, ikke se mere, ikke høre mere.
Jeg er ikke bange for at dø, jeg er bange for at leve. Og jeg er bange for, hvor meget mere fucked up jeg bliver, hvis jeg bliver ved. Jeg er bange for at bringe smerte til andre, og bange for mig selv; hvad jeg kan finde på.

... Så hvorfor ikke gøre mig selv og andre en tjeneste?
at dø.